Velkommen

til min hjemmeside. Jeg har gennem mange år forsket i mine aner og disses efterkommere. Jeg har indsamlet mange oplysninger fra folketællinger, kirkebøger og skifter. For at sikre pålidelighed af oplysninger om slægtsforbindelser har det været nødvendigt at gennemgå skifter fra godserne i de områder jeg har arbejdet i. Skifterne kan bekræfte eller afkræfte et formodet slægtskab. Derfor er det ikke kun skifter vedrørende egne "formodede" aner, der er vigtige. Andre skifter giver værdifulde brikker til puslespillet. Skifter på Norddjursland er gennemgået af min afdøde hustru Britta Helseby, og mit kendskab til disse skifter er således begrænset.

Jeg synes, at andre skal have glæde af disse uddrag af skifter, og derfor har jeg gjort dem tilgængelige via denne hjemmeside, som nu fra 16. jan 2016 er redesignet og opdateret af min svoger Steen Rytlig - www.rytlig.dk

Min hjemmeside vedrører hovedsageligt  i Århus, Skanderborg, Viborg, Randers amter.

Jeg håber, du vil finde brugbare oplysninger.

Niels Sørensen

 

OBS: mailsymbolet virker ikke, og jeg kan ikke fjerne det. Jeg kan kontaktes på:

nielssoerensen.mail.dk, men du skal indsætte @ efter niels

 

 

 

Sidst ændret: 02. June 2020